| Denne vejledning gælder
til Premiere, både version 6.5 og Pro.
Der kan være problemer med at skabe forbindelse
mellem kamera og PC, derfor anbefaler jeg denne fremgangsmåde:
1. Tænd kamera, indstil på afspilning
(Play).
2. Tænd for PC, opret følgende mapper
på din hurtigste harddisk: Projektnavn, herunder disse undermapper:
Tape nr. XX, Tekster, Lyd, Billeder.
3. Luk dit antivirus program, hvis du ikke er
på nettet. Start Adobe Premiere. Åbn et projekt.
4. Sørg for de rigtige settings i programmet
f.eks. PAL, 720x576, 25 billeder i sek., Lower Field First og audio på
48000 Hz.
5. Lav de samme BIN, som du har mapper til. Klik
på det bin der hedder TapeXX.
6. Tryk File – Capture – Movie Capture.
7. Tryk Settings – Preference – Edit
8. Select Folder, find mappen Tape nr. XX. Device:
Min hedder Pinnacle DV device control. Tryk OK.
9. Tryk Movie Capture, spol til båndets
start fra PC-en. Du kan også indtaste hvorfra og til du ønsker
at indlæse, eller gøre det manuelt. 62 minutters film fylder
13 GB, ikke meget på en moderne harddisk.
10. Start på > og tryk straks efter på
optag O.
11. Man stopper optagelse på Esc., ellers
stopper programmet selv ved tape slutning.
12. Gem dit projekt i mappen med Projektnavn.
Deling af lang AVI-fil i klip.
For at kunne finde den bedste del og renskære
sine klip, er det en stor hjælp, at kunne dele den lange AVI-fil
i de enkelte klip man har optaget. Det gør det også lettere
at indstille klippet nøjagtigt, idet skalaen på klippe billedet
bliver større.
Deling i klip kan gøres i Premiere Pro
ved at man i Capture Settings/Logging sætter hak ved Scene Detect.
I Premiere 6, Skal man bruge en Video Effect fra Pinnacle, der hedder fl-Pinnacle-MT-Cutter.prm,
Prøv at søg efter den, den skal ligge i mappen c:\Programmer\Premiere
6.0 (og 6.5)\Plug-ins\Pinnacle\
Man gør således:
1. Hent
den lange fil fra det Bin den er importeret til, og flyt den til Tidslinien.
2. Tryk Windows
– Show Video Effects
3. Find linien
Pinnacle MT – Scene Cutter.
4. Flyt med musen
ikonet over på filen på Tidslinien. Slip den. Programmet starter
delingen.
5. Et Storyboard med
1. billede i hvert klip bliver nu lavet.
6. Storyboard bliver
automatisk gemt i samme mappe som projektet.
7. Slet den lange film
på Tidslinien.
8. Importer dette Storyboard
til Bin Tape XX. Nu kan du altid åbne dit storyboard og redige dine
klip.
Hvis du ikke har denne mulighed, bør du
overføre filmen til PC i mindre stykker.
Gå videre til næste vejledning, der
hedder Redigering med Premiere
Lad mig
høre dine kommentarer til denne vejledning
Gengivelse kun med min tilladelse – Peer Fischer
Holm
|