| Hvordan ændrer man
film optaget i 4:3 format til 16:9 format?
Flere og flere går fra at optage film i
4:3 format til at optager i 16:9 format også kaldet bredformat. Det
passer bedst til moderne fjernsyn.
Alle nyere videooptagere kan omstilles til det.
De nye HD kameraer kan kun optage i bredformat.
Overgangen kan give vanskeligheder. Man kan ikke
redigere de 2 formater sammen til een film.
Hvis der er flere fotografer er det måske
ikke alle, der kan optage i 16:9 format. Måske har du gamle optagelser
i 4:3 format, eller måske har dit kamera stået forkert.
Det er imidlertid muligt at lave 4:3 formatet
om til 16:9. Man må naturligvis skære lidt af top og bund,
men man kan zoome lidt ind så billedstørrelsen passer. Det
er ikke så svært, når man først får det
lært!
Jeg har kun prøvet det i Premiere Pro 2.0,
og da gør man således:
Åben et nyt project med settings til 4:3
format. Capture din film fra kameraet. AVI-filen i 4:3 format gemmes.
Åben et nyt project med settings til 16:9
format. Importer 4:3 filen.
Aspect ratio skal være låst.
Flyt hele hele filen til Timeline. I Monitor
vinduet vil der være sort område i siderne.
Klik på filen på Timeline og derefter
på fanen Effect Controle.
Klik på ordet Motion, så kommer der
en ramme om billedet i Monitorvinduet.
Træk en af de lodrette sider helt ud til
kanten. Derved skæres der af top og bund, og billedet er nu i 16:9
format.
Tryk på Enter for at rendere filmen. Det
tager ca. 100 minutter for 1 time film.
Når renderingen er færdig eksporterer
du filmen i avi-format. Du kan skrive ny eller 16;9 i navnet (ikke med
:)
Den nye avi-fil kan nu redigeres alene eller
sammen med andre 16:9 filer.
Lad mig
høre dine kommentarer til denne vejledning
Gengivelse kun med min tilladelse og kildeangivelse
– Peer Fischer Holm |